Op den Inhalt sprangen

blieve

Vu Wiktionnaire

Ripuaresch[änneren]

Conjugaisoun
Indicatif Persoun Présent Prétérit Passé composé Plus-que-parfait
ich blieve bleev sinn/ben jeblevve wor jeblevve
du blies bleevs bess jeblevve wors jeblevve
hä, sei, et bliet / bliev bleev ess jeblevve wor jeblevve
mir blieve bleeve sinn jeblevve wore jeblevve
ehr / ühr bliet / blievt bleevt sitt jeblevve wort jeblevve
sei blieve bleeve sinn jeblevve wore jeblevve
Conditionnel Présent simple Présent composé Passé
ich bleev dät blieve wör jeblevve
du bleevs däts blieve wörs jeblevve
hä, sei, et bleev dät blieve wör jeblevve
mir bleeve däte blieve wöre jeblevve
ehr / ühr bleevt dätet blieve wört jeblevve
sei bleeve däte blieve wöre jeblevve
Impératif
Eenzuel bliev
Méizuel bliet / blievt

Verb Aussprooch (IPA): [bliːvə]

  1. bleiwen

Limburgesch[änneren]

Verb

  1. bleiwen